Værd at vide
Hvis du ikke kan finde svar her, kan du altid tage kontakt til os!
Overordnet
Overordnet
Hvilken enhed er mit barn?
Hos KFUM spejderne er spejderne inddelt efter klassetrin:
- Familiespejdere: Fra 3 år til 6 år
- Bævere: 0.-1. klasse
- Ulve: 2.-3. klasse
- Juniorspejdere: 4.-5. klasse
- Tropspejdere: 6.-8. klasse
- Seniorspejdere: 9.klasse til 17 år
- Klan/Rover: 17+
Hvornår er der spejdermøde?
Alle enhederne har møde om onsdagen. Familiespejderne mødes i weekenden.
- Bævere: 16.30-17.30
- Ulve og Junior: 17.15-18.45
- Trop/Senior: 19.00-21.00
I særlige tilfælde kan mødetidspunkterne for enheden være ændret en enkelt uge. Tjek programmet under enhedens side for at være sikker.
Hvor kan jeg følge med?
Vi poster på vores Facebook, Instagram og Tiktok.
Hvem er KFUM-spejderne?
På KFUM-spejdernes officielle hjemmeside kan du læse meget mere om, hvad KFUM-spejderne står for og vores vinkel på spejderarbejdet.
Hvad laver man som spejder?
Som spejder laver man alt det, du tænker spejderarbejde er – og alt muligt andet. Vi arbejder i små grupper/bander/patruljer i enhederne og har fokus på samarbejde, udfordringer og gode oplevelser.
Du kan læse om vores vision og strategi på KFUM-Spejdernes hjemmeside lige her.
Hvordan bliver man spejder, og hvad koster det?
Fedt at du vil være med!
At være spejder koster 300 kr. halvårligt.
Familliespejder koster 125 kr. halvårligt.
Grej/udstyr
Grej/udstyr
Er der noget påkrævet udstyr for at være spejder?
Som udgangspunkt nej. Vi håber at du/dit barn har lyst til at anskaffe et tørklæde og gerne en uniform, som mærker kan sys på. Det kan fx være gode fødselsdags- eller juleønsker.
Hvor skal mærkerne sidde?
Du kan altid spørge din spejderleder, men der er også en guide lige her.
Må mit barn få kniv/dolk?
Spejderne tager normalt knivbevis som ulve, hvorefter de gerne må have egen kniv, såfremt I mener det er forsvarligt. Starter dit barn til spejder som junior eller derefter, må de gerne have egen kniv. Det vigtigste for os er, at spejderen kan bruge den fornuftigt og forsvarligt med opmærksomhed på andre i nærheden.
Forældre til en spejder
Forælder til en spejder
Hvilke forpligtelser har jeg når mit barn er spejder?
Det vigtigste er, at du melder afbud hvis du/dit barn ikke kan deltage, så lederne kan tilpasse programmet, og ikke står og venter på spejderen til mødet.
Vi tror på at hvis vi løfter i flok, kan vi meget mere. Derfor bliver hver spejderfamilie tildelt en uge, hvor de skal hjælpe lidt med rengøring af hytten. Vi håber også på stor opbakning til diverse arrangementer bl.a. arbejdsdage, cykelsponserløb, julemarked mm.
Generalforsamling
Hver februar holder gruppebestyrelsen en generalforsamling, hvor alle forældre er meget velkomne. Gruppelederen giver en beretning om året i gruppen, og vi snakker om planerne for det næste år, økonomi og hvad der ellers er interesse for. Derudover er der valg til gruppebestyrelsen. Man kan sagtens deltage uden at stille op.
Jeg vil gerne være med i gruppebestyrelsen
Fantastisk. Du er meget velkommen til at kontakte vores formand på mail for at høre mere.
Spejderarrangementer
Spejderarrangementer
Hvor tilmelder jeg mit barn?
Alle vores arrangementer oprettes på Medlemsservice (samme sted, som I betaler kontingent).
Årlige ture
Hos de små enheder (familespejdere, bævere, ulve) er årets sommerlejr den helt store tur. Derudover er de større enheder somme tider på en weekendtur i efteråret og en i foråret. Du kan finde oversigten i enhedens program.
Kontigent og anden betaling
Kontingent
Kontingentet udgør 300,- kr. halvårligt.
Familiespejder Kontingentet udgør 125,- kr. halvårligt.
Betaling opkræves via Medlemsservice to gange om året, i marts og august. Betaling kan foretages med kort eller MobilePay.
Information om Medlemsservice fremgår af velkomstmailen efter indmeldelse. Husk at tjekke spam, da mails fra Medlemsservice desværre ofte lander der.
Kontingentet dækker aktiviteter i enhederne samt korpsafgift for medlemskab af KFUM-spejderne i Danmark.
Kontingentet reguleres løbende af bestyrelsen.
Anden betaling
Der opkræves desuden betaling for ture og sommerlejre. Betaling for weekendture og sommerlejre sker via Medlemsservice i forbindelse med tilmelding til det enkelte arrangement. Betaling kan foretages med kort eller MobilePay.
Spørgsmål om medlemsskab og kontingent, kan stilles til 27pernille@gmail.com
Mødetider og afbud
Alle enheder har faste mødetider som beskrevet under de enkelte enheder.
Det er vigtigt at man møder til tiden, så møderne kan gå i gang med det samme. På den måde får børnene mest ud af tiden og lederne skal ikke ‘jappe’ programmet igennem.
Det er ligeledes vigtigt, at man husker at melde afbud hvis man ikke kan komme til spejdermødet. Det gøres til enhedslederen i god tid inden mødet, på telefon. Det kunne jo være at det netop var dig, som lederen ville have brugt til en leg eller en instruktion og det skal lederne også kunne nå at planlægge sig ud af.
Hame gruppen har en lukket facebookgruppe, som vi opfordrer spejdere og forældre til at være medlem af, da de fleste informationer bliver delt her.
Uniform og mærker
Om uniformen
Når vi går i vores spejderuniform, er det blandt andet for at symbolisere, at vi er en del af et større fællesskab, der bærer en uniform magen til vores egen. Ved KFUM-Spejderne består uniformen af den grønne skjorte og det røde tørklæde, og vi har den på, når vi er til det ugentlige møde i spejderhytten, på ture, til arrangementer uden for spejderhytten samt til andagter og gudstjenester.
Vores uniform fås i fire udgaver: En børnemodel, en figursyet kvindemodel, en figursyet herremodel og en unisex-model til voksne, der er helt lige i snittet. Alle modellerne består af en uniformsskjorte og en fleece. Fleecen kan lynes på, når det er koldt, og af igen når solen skinner.
Alt til uniformen kan købes hos Eventyrsport. Husk at du som medlem af KFUM-Spejderne kan få 10% rabat. Brug koden “Spejder10” på hjemmesiden, eller fortæl i butikken, hvilken gruppe, du er medlem af.
Uniformsvejledning
I denne uniformsvejledning kan du blandt andet se, hvor du kan placere mærkerne på din uniform. Der er også vejledning til, hvordan du officielt kan bære din uniform. Vejledningen kan du se her.

Adresser
Find os her
Vores spejderhytte og rummelige udearealer ligger på Kærvej 8, 9610 Nørager, hvor vi holder alle ugentlige møder.
Spejderhytten
Kærvej 8
9610 Nørager

Gruppens samværsregler
Samværsregler
Samværsregler
Her er vores samværsregler. De bliver gennemgået 1 gang årligt.
Du kan finde det fulde dokument af vores samværsregler her
Overnatning
Guidelines fra hovedbestyrelsen: Ledere sover ikke alene med børn
Vi efterstræber os efter der altid er ledere/voksen af begge køn til stede ved overnatninger.
Piger og drenge under 18 år sover som udgangspunkt hver for sig, med mindre de sover i
større åbne rum fx. lavoen. Arrangementer hvor sove situationen er mere kompleks skal
både børn og forældre høres, dette skal som udgangspunkt ske skriftligt.
Spejdere over 18 bruger deres sunde fornuft i forhold til hvor de sover.
Det er i orden at børn med ”særlige behov” sover sammen med ledere – hvis det foregår
efter reglen om overnatning.
Der er altid en detaljeret aftale om, hvor man sover, inden der tages til arrangement/lejr.
Omklædning/badning
Guidelines fra hovedbestyrelsen: Aldrig ledere alene med børnene i omklædningen
Der skal være mindst to ledere/voksen af samme køn med i omklædningen. Alternativt kan
børnene og lederen klæde om på hver sit tidspunkt.
Under badning skal der min. være 2 ledere af samme køn tilstede hvis der er tale om børn
der måske skal have hjælp til intime situationer.
Hjælpe-/intime situationer
Guidelines fra hovedbestyrelsen: Kommunikation med medledere og forældre.
Er det nødvendig at hjælpe børn i intime situationer skal medledere informeres før og efter.
Forældre informeres om forholdene umiddelbart ved afhentning af barnet.
Lederne skal være OBS på hinanden (dække hinanden af). Informere hinanden om
episoden hurtigst mulig hvis man har være alene med barnet. I første omgang forsøge at
være mindst to om opgaven.
Ledernes tarv og beskyttelses kommer før børnenes. (Skal forstås sådan, at det er bedre en
pinlig situation for et spejderbarn opdages af flere andre, end en leder kan stilles i mistillid, i
forhold til at have været alene med et eller flere spejderbørn i intime situationer)
Sociale medier
Sociale medier bliver også betragtet som et fysisk rum.
Ledere må ikke deltage i en lukket gruppe/dialog på sociale medie alene.
Tekstbeskeder skal være af afklarende karakter og ikke samtaler.
Kæresteforhold mellem ledere og ikke-ledere
Guidelines fra hovedbestyrelsen: Det er strafbart for ledere, trænere, lærere mm. at have seksuelle forhold med personer under 18 år der er medlem af foreningen.
Straffeloven
§ 223. Den, som har samleje med eller ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden
hos en person under 18 år, der er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den
pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring
beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje.
Vi skal gøre de unge opmærksomme på paragraffen i straffeloven.
Kommunikation
Der skal være ligeværdig kommunikation i Hame-gruppen
Man kan have en dialog om personlige grænser for hvad der er i orden og ikke i orden
Personlige holdninger kan diskuteres.
Man kan godt have personlig holdning, men ikke forvente at andre efterlever dem.
Dog skal man være åben overfor andres holdninger fx. forventningsafstemning.
Fælles aftaler og normer skal respekteres.
Der skal vises hensyn og respekt, således at alle kan være her.
Inddragelse af nye ledere der kommer til gruppen.
Vi bør være meget opmærksomme på at få dem med.
Alkohol
Der er nultolerance over for alkohol, når man har ansvar for eller samvær med børn,
eksempelvis ved møder, ture og lejre.
På store fælleslejre, såsom Spejdernes Lejr eller Ås Lejr, hvor der findes et særligt
voksenområde, kan det efter aftale i lederstaben være tilladt at nyde alkohol i
voksenområdet. Dette skal være aftalt inden vi tager afsted på lejren(henviser til §6). Der
skal altid være minimum 2 ledere over 18 år tilbage hos børnene.
Ved leder- og rover arrangementer uden ansvar for eller samvær med børn under 18 år er
det tilladt at nyde alkohol hvis dette er aftalen.
Personer under 18 år må ikke indtage alkohol.
Brug af uniform ændrer ikke på reglerne, det gælder uanset påklædning.
Billeder der tages i forbindelse med spejderarrangementer.
Billederne skal have et formål, billederne skal kunne ”tåle” at blive vist offentligt.
Man skal sikre sig at alle på et nærbillede er indforstået med billedet og brugen af det.
Der er taget stilling til foto tilladelse ved indmeldelse i Hame-gruppen.